Home GADE search & selection Arbejdsgiver Ansøger Stillinger kontaktPrintSitemap 
 
 
Serviceleder El

Job ID:

1791

  
Sted:

Roskilde

  
Stillingsbeskrivelse:Hos CR Electric A/S udføres både service og entreprise opgaver for en bred vifte af kunder på Sjælland dog primært i Hovedstadsområdet. Virksomheden søger en Serviceleder, der skal indgå som en væsentlig del af serviceafdelingen. Som serviceleder får du derfor et stort ansvar og medvirker til at gøre CR Electric A/S til kundens foretrukne El-installationsvirksomhed og samarbejdspartner.

Med reference til direktøren for CR Electric A/S skal du være med til at sikre den fortsatte forretningsmæssige udvikling, og du skal kunne løfte ansvaret for positivt at bidrage til yderligere ekspansion af aktiviteterne.

Du bliver ansvarlig for et team af elektrikere og lærlinge, der arbejder med et bredt udsnit af kunder og med all round opgavetyper indenfor stærk- og svagstrømsinstallationer - typisk i alle slags byggerier samt skoler, institutioner, butikscentre, etageejendomme, hoteller, idræts- anlæg, etc.

Du taler med kunderne, men lige så vigtigt at vægte nye kunde leads og den kontinuerlige opfølgning for at tiltrække nye kunder. Du regner tilbud og planlægger opgaverne samt ressourcestyringen for elektrikerne. Du sikrer endvidere i samarbejde med afdelingen, at serviceafdelingen til stadighed har de fornødne ressourcer og kompetencer, der sikrer en fortsat god trivsel og vækst.

Kundeopgaverne i serviceafdelingen strækker sig fra få timers arbejde til flere måneder eller løbende service og kan prismæssigt variere fra typisk nogle få tusinde kroner og op til 2 mio. DKK.

Som en naturlig del af jobbet følger du op på kvalitet, budgetter, sikkerhed og tid. Men du skal også tænke fremadrettet for at fastholde kunder, ligesom du med dit netværk kan tiltrække nye. Der er udelukkende tale om erhvervskunder bestående af eksisterende og nye kunder i primært Roskilde og Storkøbenhavns området.
Med din evne til at lede og motivere medvirker du positivt til at gøre CR Electric til kundens foretrukne el-installatør.
  
Uddannelse:Du har en teknisk uddannelse som elektriker eller el-installatør eller anden tilsvarende uddannelse, som gør dig i stand til at forstå og håndtere de kompleksiteter, der er omkring det installationstekniske.
  
Egenskaber:Du kan kommunikere med mennesker på alle niveauer og skabe stabile og positive samarbejder med interessenterne i de forskellige serviceopgaver.
  • Du arbejder struktureret og systematisk med opgaverne, er tillidsskabende og kvalitetsbevidst.
  • Du har en god forretningsforståelse, er forhandlingsstærk og beslutningsdygtig.
  • Du er serviceminded, udadvendt, fleksibel og har let til smil.
  
Erhvervserfaring:Du har minimum 2 års erfaring med serviceledelse inden for el-installations opgaver og mindre projekter fra en lignende stilling som Serviceleder.
  
Sprogkundskaber:Fortrolig med dansk i skrift og tale.
  
IT kundskaber:Rutineret bruger og bredt kendskab til MS Office samt forskellige tilbuds- og projektstyrings værktøjer som Kalkia, etc.
  
Løn:Attraktive løn- og ansættelsesforhold indeholdende bl.a. sundhedssikring, pension, firmabil eller biltilskud ved kørsel i egen bil.
  
Du tilbydes:Et spændende og udfordrende job i en af Sjællands førende el-entreprenørvirksomheder.
  • Et job, hvor du kommer til at arbejde med spændende og varierende serviceopgaver i relation til el-tekniske entrepriser.
  • En stilling med en bred kontaktflade, hvor samarbejdet både internt og eksternt vægtes højt.
  • Gode muligheder for at præge dine serviceopgaver og projekter, da du er med i hele processen fra teamet indgår i opgaven eller projektet og opgaverne er udført og slutteligt overdrages til kunden.
  • En uformel organisation med stor frihed under ansvar.
  
Virksomheden:CR Electric A/S er en moderne virksomhed, der i dag beskæftiger mere end 200 kvalificerede og veluddannede medarbejdere inden for entreprise, service, typehuse og fiberinfrastruktur. Virksomheden blev grundlagt for mere end 35 år siden og har været i trivsel, udvikling og vækst siden. CR Electric lægger stor vægt på den daglige kommunikation og den gode dialog mellem kunder såvel som medarbejdere. Virksomheden agerer og reagerer med stor fleksibilitet og hurtighed, og der er ikke langt fra idé til handling. I CR Electric fokuseres på kvalitet, pålidelighed og langsigtet samarbejde og med en flad struktur, bygges hverdagen på gensidig fleksibilitet og medarbejderansvar. Det er ambitionen hos CR Electric at være branchens foretrukne arbejdsplads, der tilbyder faglig udvikling, frihed under ansvar og gode arbejdsvilkår. CR Electric har hovedkontor på Industrivej 28 i Roskilde.
Du kan finde flere informationer om virksomheden på www.crelectric.dk



 Søg stillingen online. For yderligere oplysninger kontakt John Christiansen på tlf. +45 7070 1230
  
 
SubmitSubmit
  
 
 
GADE search & selection, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, +45 70 70 10 30, email: job@gade.com