CTS tekniker

Job ID:

1745

  
Sted:

Søborg

  
Stillingsbeskrivelse:MB Automatik ApS søger en CTS tekniker til bygningsautomatik. Du bliver en del af et team på 15 personer, der arbejder med en bred vifte af automatik opgaver primært inden for bygningsautomatik, ventilation og køling hos såvel store som mindre erhvervskunder.

Du bliver som CTS tekniker en af specialisterne på CTS/BMS hos en eller flere store nøglekunder, og vil bruge 80% af din tid på projekter, ændringer og løbende vedligehold hos dem.

Du er vant til at udføre dine opgave selvstændigt og ud fra de funktionsbeskrivelser, PI-diagrammer og tavletegninger, som du modtager fra dine kolleger og fra eksterne samarbejdspartnere.

Som CTS tekniker vil du møde en lang række tekniske og forskelligartede opgaver inden for bygningsautomatik. Du trives med at blive udfordret fagligt i din hverdag, da opgaverne varierer i karakter alt efter, hvilken kunde du står overfor.
  
Uddannelse:Du er formentlig uddannet elektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende kompetence opnået på anden vis.
  
Egenskaber:Er udadvendt, selvstændig, viljestærk, har pondus, personlig drivkraft og er troværdig
  • Kan kommunikere med mennesker på alle niveauer
  • Skabe stabile og positive samarbejder, der skaber dynamik
  • Arbejder struktureret og systematisk med opgaverne
  • Tillidsskabende, pligtopfyldende, kvalitetsbevidst og faglig dygtig
  • Har generelt et positivt livssyn, ren straffeattest og kørekort
  
Erhvervserfaring:Du har erfaring fra en lignende stilling som CTS tekniker - herunder erfaring med Regin, Tridium eller Trend CTS.
  
Sprogkundskaber:Fortrolig med dansk i skrift og tale.
  
IT kundskaber:Rutineret bruger og bredt kendskab til MS Office og det er en klar fordel, hvis du kender et eller flere af følgende programmeringssprog - Regin Exoscada, Tridium Niagara og Trend IQ Vision.
  
Løn:Gode løn- og ansættelsesforhold og en god personalepolitik med sociale arrangementer, pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil eller egen bil med kørselstilskud. Der er en option for den rette kandidat om at blive medejer af virksomheden.
  
Du tilbydes:Du får en spændende og udfordrende stilling med rig mulighed for at dygtiggøre dig yderligere gennem unikke tekniske udfordringer og et højt teknisk niveau.
Som CTS tekniker følger en stor selvstændighed i hverdagen og du trives med at tilbringe din tid ude hos kunderne og dermed blive udfordret fagligt.
  
Virksomheden:MB Automatik ApS er etableret i 2005 og er beliggende i Søborg. Virksomheden er et mindre fleksibelt firma, der leverer, renoverer og servicerer CTS bygningsautomatik. Desuden er virksomheden ofte underleverandør til større bygge- og anlægsopgaver enten via en totalentreprenør eller en teknikentreprenør. Som løsningsorienteret virksomhed er målet at møde de individuelle behov og ønsker, som hver enkelt virksomhed har til deres styresystemer. En af MB Automatiks store forcer er alsidighed, og dine kommende kolleger er i stand til at renovere og servicere alle mærker og typer af styresystemer, hvilket gør MB Automatik i stand til at hjælpe alle typer af virksomheder.
I dag har MB Automatik 15 ansatte.

Du kan finde yderligere oplysninger på virksomhedens hjemmeside: mbautomatik.dk



 Søg stillingen online. For yderligere oplysninger kontakt John Christiansen på tlf. +45 7070 1230
  
 
SubmitSubmitSubmit