Hos Hoffmann A/S Teknik bliver du en nøglespiller i en stærk, sammentømret og decentral organisation, hvor åbenhed, tillid og forretningsmæssig ansvarlighed er centrale værdier. Du får stor indflydelse på både drift, salg og udvikling af din afdeling – samt gode muligheder for at præge din egen hverdag og din personlige og ledelsesmæssige udvikling.
Som serviceleder har du et betydeligt ansvar for både økonomi, kundetilfredshed, produktion og medarbejdertrivsel, og du bidrager aktivt til at positionere Hoffmann A/S Teknik som kundernes foretrukne el-installatør og teknikentreprenør.
Dit overordnede ansvar er at sikre effektiv planlægning, produktion og gennemførelse af el-serviceopgaver og mindre projekter hos Hoffmanns kunder. Du har det daglige ledelsesansvar for et team på 6–10 elektrikere og sikrer høj produktivitet, kvalitet og trivsel i teamet.
Teamet løser løbende el-service samt installations- og serviceopgaver for både eksisterende og nye erhvervskunder, ofte i forlængelse af Hoffmanns større entrepriseprojekter. Du har derfor en vigtig rolle i både kundepleje, mersalg og fastholdelse af kunder.
Dine nøgleopgaver omfatter bl.a.:
- Ledelse, motivation og udvikling af medarbejdere
- Kundeansvar, herunder rådgivning, forhandling og relationsopbygning
- Identifikation og realisering af salgs- og mersalgsmuligheder
- Ansvar for økonomi, budgetopfølgning, kalkulation og indtjening
- Planlægning og optimering af drift og produktion
- Samarbejde med kunder, rådgivere, leverandører og underentreprenører
Du følger systematisk op på kvalitet, sikkerhed, økonomi og tidsplaner, men har også fokus på den langsigtede forretningsudvikling. Gennem professionel kundepleje, høj service og et godt netværk er du med til at skabe vækst og nye forretningsmuligheder.
Du er ca. 50 % på kontoret og 50 % ude hos kunder, hvilket stiller krav til din evne til at balancere ledelse, drift, kundekontakt og salg – og til hele tiden at se forretningspotentiale i dialogen med kunderne. |